Indimellem kan boligen trænge til lidt fornyelse. Det kan være, at det gamle interiør er blevet slidt og grimt, eller at det bare ikke længere er moderne og falder i din smag. Særligt køkkenet er der rigtig mange, der vælger at få udskiftet, fordi det ikke længere er pænt eller praktisk. En renovering af køkkenet kan dog hurtigt blive en dyr omgang, hvis alle køkkenelementer og hårde hvidevarer skal udskiftes.
Det behøver heldigvis ikke være en dyr investering at give køkkenet et ansigtsløft. Faktisk kan du med nogle små simple forbedringer give dit køkken et helt nyt udtryk. Det kan være en god mulighed, hvis økonomien ikke er til den helt store udskiftning af køkkenet, eller hvis du synes at dit køkken er fint og funktionelt som det er, men bare gerne vil gøre det mere pænt og tidssvarende.
Herunder giver vi dig tips til, hvordan du kan lave en køkken-makeover og pifte dit gamle køkken op, så det stadig har den samme indretning og funktionalitet, men med et nyt flot og fornyet udtryk.
Udskift bordpladen
Afhængigt af materialet kan bordplanen med tiden blive slidt og grim og se på. Er det tilfældet hos dig, kan det derfor være en god idé at udskifte den. Det kan også være, at materialet er forkert, og du gerne vil have en bordplade i træ eller stål. I så fald kan det også være en god idé at udskifte bordpladen, da den udgør en stor del af det samlede helhedsindtryk.
Få ny vask og vandhane
Hvis du vælger at udskifte bordpladen, er det en god idé at overveje om ikke også vasken skal skiftes ud. Idet vasken sidder i bordpladen, er det oplagt at udskifte vasken, når bordpladen bliver udskiftet. Dermed kan du også vælge, om du vil have en større eller mindre vask, som bordpladen så bliver tilpasset efter. Har du altid ønsket dig en rund vask i porcelæn eller måske en stor dobbelt håndvask, har du en god mulighed for at få det nu.
Samtidig kan det også være en god idé at udskifte vandhanen, så den passer til køkkenhåndvasken. Denne VVS i Randers kan hjælpe dig med at montere både vask og vandhane, og kan desuden vejlede dig i forbindelse med materialevalg, og de muligheder der er for at du kan få en køkkenvask, der lever op til dine ønsker.
Fjern overskabe eller hylder
En anden måde du kan skabe et helt nyt udtryk i dit køkken, er ved enten at fjerne overskabene i køkkenet og erstatte dem med hylder eller gøre det omvendt og fjerne hylder og erstatte dem med overskabe. Hvis du ellers har plads nok i køkkenet til alle dine køkkenting i dine øvrige skabe og skuffer, kan det være en mulighed at udskifte overskabene med hylder. På den måde får du mere luft i køkkenet, og der er stadigvæk plads til at have noget service, krus eller kogebøgerne stående.
Hvis du derimod har hylder i dit køkken, og du mangler lidt ekstra plads til at opbevare alle dine køkkenting, kan det i stedet være en idé at udskifte hylderne med køkkenskabe. På den måde får du mere plads foræret, uden at det optager for meget af pladsen i køkkenet.
Mal eller udskift skabslåger og skuffer
Ligesom bordpladen, udgør skufferne og skabene en stor del af køkkenets samlede indtryk. Hvis du gerne vil give dit køkken en makeover, bør du derfor tage et kig på dine skuffer og skabslåger. Overvej om de eventuelt helt skal udskiftes, eller om de kan nøjes med en omgang maling. Hvis du for eksempel ønsker større og dybere skuffer, kan det være nødvendigt at udskifte skufferne helt. Derimod kan det være fint at nøjes med at male, hvis dine skuffer og skabslåger ellers stadig er funktionelle og i fin stand.
Ved blot at male skufferne og skabslågerne kan du faktisk give dit køkken et helt nyt udtryk. Vælg en farve, som du synes er flot, og som passer ind i den stil og det udtryk du ønsker at skabe i dit køkken. Det kan være du ønsker at gøre køkkenet mere moderne ved at male med en mørkegrå farve, eller du gerne vil male med din yndlingsfarve – det er helt op til dig.
Få nye greb på skuffer og skabe
Når du har udskiftet eller malet skufferne og skabene i køkkenet, kan det være en god idé lige at tage et kig på grebene. Måske er de også blevet slidte og ødelagte med årene og trænger til en udskiftning? Grebene på skufferne og skabene i køkkenet er ofte en lille detalje, som mange måske ikke tænker over at udskifte.
Men faktisk kan grebene være den lille detalje, der sætter prikken over i’et i dit køkken. Udskift grebene på skuffer og skabe med nogle, som du synes er pæne, og som passer ind i stilen med resten af køkkenet. Det kan være oplagt, når du alligevel er i gang med skuffer og skabe, men selv hvis du ikke vælger at gøre noget ved dine skuffer og skabe, kan nye greb være en fin lille fornyelse.