Julen er god tid, hvor vi er sikre på, at få noget lækkert mad, godt med alkohol og søde sager i lange baner. ”Det feder først i morgen, og der har vi glemt det”. Desværre er det bare sådan, at december månedens mange ædegilder kan ses på energiniveauet og ikke mindst tøjet.
Hvad er vigtigst, når vi ønsker at gøre kroppen lækker igen, efter en måned med overforbrug og alt for store indtagelser af diverse usunde mad- og drikkevarer? Er det at få dyrket en hel masse motion og træning, eller er det at få sammensat en ordentlig kostplan?
Der er delte meninger om, hvad der er vigtigst, når man skal af med julesulen. I denne artikel ser vi på, hvordan de to ting skal vægtes, så du opnår det bedste resultat i det nye år.
Den dårlige samvittighed
I december skruer man automatisk ned for motionen og den sunde varierede kost, fordi, netop denne måned står i hyggens tegn. Men det betyder også, at de store mængder mad, slik, sodavand og alkohol ikke bliver forbrændt og så sætter det sig på kroppen.
Det kan ses på badevægten og ikke mindst på tøjet – også kommer den dårlige samvittighed ind i billedet. For nu begynder et nyt år, og derfor skal de overflødige kilo af igen.
Hvordan skal man gribe det an? Slankekur, motion eller kost? Der er mange måder at gøre det på, og du kan nemt blive forvirret i mængden af de mange råd og vejledninger.
Mere motion eller mere grønt
Dertil kommer det også helt an på, hvilken slags kur eller motion du vælger. De forskellige slankekure har forskellige måder til at tabe kilo eller opbygge muskler.
Vælger du en slankekur og eller en livsstilændring, er det vigtigt du sætter dig godt og grundigt ind i alt hvad kuren omhandler – men husk også at leve. Livet kan hurtigt blive surt, hvis alting altid skal være sundt og handle om kalorier.
Der er flere undersøgelser og forskninger der viser, at man får det bedste vægtabsresultat af at spise sundt. Men det er klart, at med en livsstilsændring hvor både motion og kost spiller godt sammen, vil man opnå hurtige resultater.
Har du skader, som muligvis forhindre dig i at dyrke motion, kan du spørge dig til råds hos en træningsvejleder. Som regel handler det om, at du skal genopbygge de muskler, som du har ondt i. Det kan være en hjælp, at bruge sportstape eller andre støtte midler.
Slip af med topmaven
Det er meget vigtigt, at kosten har et godt flow med træningen. For det nytter ingenting at træne hårdt og meget, hvis der efterfølgende ryger kager, slik og pommes fritter indenbords. Kosten skal omlægges – her kommer nogle gode råd:
Skær ned på kulhydrater, skær ned på madvarer med stivelse i, og spis mad med mere protein i – så simpelt er det, og flere eksperter anbefaler dette.
Men det er selvfølgelig også nødvendigt, at der bliver skåret ned på slik, chips, kage, alkohol, sodavand osv. Og det er faktisk det du bør gøre til at starte med.
Fem lette øvelser – der strammer op
- Armstrækninger
Lig dig på gulvet og sørg for at samle benene og hænderne så de er på linje med skuldrene. Din krop skal være som en planke, når du ligger klar til armtrækninger. Herefter løfter du din overkrop op, imens du ser frem ad. Sænk overkroppen igen, til brystet snitter gulvet – og gentag.
Er det for svært, kan du lave den på knæene. - Broen
Lig dig på ryggen og bøj benene. Sæt fødderne i gulvet og skub bagdelen op. Dine knæ og skuldre skal være på linje med hinanden, og knæene skal stå i 90 grader. Hold denne position, og sænk bagdelen – den må ikke rører gulvet. Hæv den igen, og forsæt nogle gange.
Er øvelsen for let, kan du holde bagdelen oppe i længere tid – eller blot bruge et ben af gangen. - Ben hævninger
Lig dig faldt på ryggen med armene ned langs siden. Løft benene op i vejret, så de er i 90 grader med din krop. Sænk langsomt benene – det kan mærkes i mave og ryg, og kropspositionen er uændret. Gentag flere gange.
Er øvelsen ikke hård nok, kan du stoppe benene når de er 20 cm over gulvet, og holde dem der så længe du kan. - Krydsstræk
Ned på alle fire og stå med knæ og hænder i gulvet. Stræk så højre arm og venstre ben, så de er på linje med ryggen. Hold denne stilling i nogle sekunder og gentag med modsatte arm og ben. - Et bens udfald
Stå ret og se lige frem. Tag dernæst et skridt frem og sænk kroppen til begge ben er i 90 grader. Det knæ der er forrest, må ikke komme længere frem end foden. Din vægt skal holdes på hælene, når du går tilbage til start positionen.