Kosttilskud er det nye inden for hudpleje som supplement til cremer

Cremer med kosttilskud

Hvis man tænker på hudpleje, vil de fleste nok tænke på cremer, lotions, tonics, sprays, mists og meget andet, som skal på huden. Altså udenpå. Den nye trend er at begynde at tænke på hudpleje indefra, og det kan man trods alt ikke med en creme.

Derfor er der begyndt at dukke kosttilskud op, som kan være med til at give en flottere og sundere hud. Det findes i øvrigt også til håret for den sags skyld. I forvejen vil mange forskellige cremer og lignende indeholder vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer, så et stykke hen ad vejen er det samme mekanisme, men det er leveret på en anden måde.

Sammensætningen af disse kosttilskud varierer efter målsætningen. Pudderdåserne, kendt fra bloggen af samme navn, har eksempelvis lavet en alt-i-et-kosttilskud til hudpleje, mens andre har differentieret mere for at fokusere på specifikke dele af hudplejen.

Sund er flot – groft sagt

Sund hud er flot

Overordnet set kan man sige, at hvis man er sund og rask, ser man også godt ud. Det er helt biologisk, at når vi kigger os om efter en potentiel mage, er det instinktivt vigtigt, at man kan se gode gener og muligheder for, at ens afkom bliver stærkt og overlever.

Hvis man så ser tør hud, eksem, bylder eller noget andet i den stil, tænker man ikke, at ens afkom vil blive stærkt. Hvis man derimod ser et sundt individ, er man mere tiltrukket. Den er jo ikke helt skudsikker, for der kan være mange ting på spil, men på et dyrisk niveau ser sundhed flot ud.

Sørger man for at leve relativt sundt, spise fornuftigt, holde sig aktiv og alt det andet, der er med til at højne ens sundhed, er man godt på vej. Kosttilskuddene kommer ind i billedet, blandt andet fordi vi har brug for en række forskellige næringsstoffer for at kroppen kan fungere optimalt.

Og så er der nogle ting, som ændrer sig i takt med alderen eksempelvis, som vi ikke selv har så meget indflydelse på. Her kan man skubbe en lille smule til de ting, der sker i kroppen ved at sikre, at der altid er de rette byggesten til flot og sund hud.

Gør hvad der passer dig

Hudpleje, der passer dig

For nogle vil et kosttilskud være en kærkommen lejlighed til at gøre lidt for sin hud på en anden måde end cremer. Har man ikke det store lyst eller tid til at smøre forskellige cremer på huden, kan kosttilskuddet være en hurtigere måde at få boostet huden end at ligge en time med en ansigtsmaske eller lignende.

Andre vil savne tiden til selvforkælelse, hvis man skifter cremerne ud med tabletter, så for dem vil det måske give mindre mening at kaste sig over den nye trend.

Der er selvfølgelig altid mulighed for, at man kan kombinere de to måder at give sig selv og sin hud lidt pleje, men pointen er, at man skal vælge den måde at pleje sin hud på, som passer bedst til en selv. Hudpleje er en god ting, så man kan passe på sig selv, men det skal passe ind i resten af ens tilværelse.