Kvinders orgasme..

Seksualitet er en meget stor del af mennesket. Vi bestemmer det ikke selv, for biologien tage styringen over dine lyster. Men det er ikke kun pga. biologien, at vi har sex. Det er nydelse og bekræftelse på, at man elsker hinanden.

Sex er sundt, så længe man sørger for beskyttelse. Sex frigiver vildt mange gode hormoner, som får dig til at føle dig lykkelig og helt på toppen. Man bliver glad, selvsikker og følelserne er helt ubeskrivelige. Hormonerne giver dig såmænd også mere energi. Det er en stor og vigtig del af livet, især for at vores verden kan føres videre.

Orgasme fylder meget, når man snakker om sex. Hvorfor? Skal kvinder have orgasme? Er der en mening med det, eller er den bare et ekstra produkt til mandens orgasme?

Orgasme

Sex & samliv, Orgasme_1Hvad er en orgasme egentlig? Der er mange myter omkring lige netop dette, og her tager vi fat i hvad der passer og hvad der ikke gør, men vi vil også vide lidt mere om selve orgasmen.

En orgasme er lig med klimaks. Det kan man nå, hvis man har sex eller hvis man onanere. Orgasmen får musklerne i bækkenbundet og i kønsorganerne til at trække sig sammen, hvilket giver en meget dejlig følelse i kroppen.

Det er langt fra alle kvinder, der får orgasmer under sex, og det kan endda variere meget. Det betyder ikke, at det er dårlig sex eller at hun ikke er god nok i sengen. Det er biologisk, og det kan der ikke laves om på. Til gengæld varer kvindernes orgasmer længere end mændenes, det varierer dog også fra gang til gang.

Hvorfor skal kvinder have orgasme? Man kan sagtens nyde og have god sex uden, at kvinden skal nå et klimaks. Hvis man virkelig gerne vil prøve, eller sørge for at kvinden får orgasme(r), så skal man huske, at forspillet har en væsentlig rolle. Jo mere og jo bedre forspil, får blodstrømningen øget. Det gør kvinden mere sensitiv, og gør derfor chancen for orgasme større.

Er kvinden ikke sikker og tryg ved sin partner, kan det være endnu svære at få frigivet sig til en orgasme. Man skal helst være 100 procent tryg, og ikke være nervøs. Kan man ikke det, så er muligheden for orgasme næsten umulig. Dertil skal kvinden også kende sin krop, og vide hvad der hun tænder på og godt kan lide. Ved man hvad der er rart, og hvor det er rart, så bliver det nemmere at nå sit klimaks. Del det med din partner, eller før ham derhen, hvor det er dejligt.

Hjernen er på hårdt arbejde under sex, og især ved en orgasme. Der er flere af hjernens centre, som aktiveres, især når en kvinde får orgasme. Og de hjernecentre, som er aktive er bl.a. de som sørger for din belønning, hukommelse og berøring.

Kvindens orgasme

Som sagt er det ikke alle kvinder der kan få orgasmer, og der er mange forhold der spiller en stor rolle, når kvinden skal have en orgasme. Nogle gange får kvinden det ikke, mens de andre kan få mange under et samleje.

Følelsen i kroppen er forskellig fra kvinde til kvinde. Nogle vil mærke det i hele kroppen, mens andre kun kan mærke det i f.eks. underlivet. Det skyldes også, at der er flere former for orgasme. Hos kvinderne er der hele fire former:

  • Klitorisorgasme, er en orgasme som kan give både delorgasmer og totalt orgasmer. Delorgasmer kan f.eks. kun mærkes i benene eller i hofteområdet, hvor totalorgasmen kommer ud i hele kroppen.
  • G-punktorgasme, en orgasme som kommer inde fra kroppen af, og kan derfor sprede sig rundt i hele kroppen. Dette punkt sidder omkring 8 cm oppe i skeden og lidt ud mod maven.
  • Skede orgasme, kan mærkes ved hoften. Det er de forskellige gnidninger, som skaber denne orgasme.
  • Miniorgasmer, er meget små orgasmer, som der kommer mange af, og kan være starten på en af de andre orgasmer.

Men kvinder behøver altså ikke at få orgasmer, for at fuldføre et samleje. Nyd det, og lad dig ikke påvirke af alt den snak om orgasmer. Det er en vidunderlig følelse, men følelserne er jo i spil under samlejet, også selvom de ikke udløser en orgasme.

Mandens orgasme

Sex & samliv, Orgasme_2Mænd har meget nemmere ved orgasme end kvinder har. Dog er der mange som ikke ved, at orgasmen i virkeligheden bare er sædafgangen. De to ting er nemlig tæt forbundet, men er altså ikke helt det samme.

Mændene vil kunne mærke det i dele- eller hele kroppen ligesom kvinderne. Dog er mændenes orgasmer meget korte.

Mændenes orgasme og sædudløsning er som guldet for enden af regnbuen. Det er den belønning de får, for det gode arbejde de har udført.