Lad ikke sommervarmen stoppe din løbetur

Det kan være svært at finde motivation til motion i denne hede sommervarme. Men det bør nu ikke stoppe din ugentlige motion, du bør dog tage visse forholdsregler. Husk for eksempel vandflasken med på din tur.

De fleste danskere tænker på afslapning og solbadning, når sommervarmen melder sig. Men denne hede behøver nu ikke holde dig fra dine ugentlige løbeture. Det er dog nogle ting, du bør huske på, hvis du stadig ønsker at holde dig i god form.

Kroppens mange automatiske egenskaber

Når kroppen har det meget varmt, så producerer kroppen store mængder af sved, det gør den for at holde kroppens temperatur i balance. Det er altså en kølemekanisme, som automatisk sker i kroppen. Det er ikke usundt i sig selv, men det er grunden til, at det er vigtigt at huske at drikke rigeligt med vand.

Når vi ligger og solbader under den åbne himmel, så sker der også en stor fordampning af vand, ligesom når vi løber en tur. Men det sker dog alt for sjældent, at vi husker at drikke nok vand, mens vi ligger der på tæppet og steger.

Det er faktisk oftere, at vi ser løbere, huske at drikke rigelige mængder af vand. Det sker fordi, kroppen automatisk ved, at når den sveder, så har den brug for nye depoter med vand. Kroppen er designet så praktisk, at den sætter en mekanisme i gang, som gør, at vi føler os tørstige. Det er netop grunden til, at når vi har gennemført en løbetur, så føler vi os ofte ekstremt tørstige. Samme princip sker ikke helt på samme måde, når vi ligger og steger i solen. Kroppen føler sig udmattet, men ikke fysisk brugt. Derfor kan det være svært for os, at regulere mængden af væske i kroppe – eller i hvert fald at mærke, hvad vi har behov for. I stedet mærker vi en bankende hovedpine, som også er et tydeligt tegn på, at det er ved at være sidste chance for at få noget væske. Ofte når denne hovedpine melder sig, så er det allerede alt for sent at drikke væske. Hvis hovedpinen først har meldt sig, og man derefter drikker vand, så kan der gå forholdsvis lang tid, før hovedpinen igen forsvinder.

Huskeregel nummer 1

drik-vandNår man træner på en varm sommerdag, kan man miste helt op til to og en halv liter sved pr. time. Man kan maksimalt optage 1,2 liter væske i timen.

Det er grunden til, at de fleste ofte vil opleve at blive dehydreret efter en træning på en varm sommerdag.

Det er derfor vigtigt, at man sørger for, at fylde depoterne op efterfølgende.

Huskereglen som gælder hver dag, er, at man skal drikke cirka halvanden liter væske. Hvis man tæller alt den væske vi får i vores mad, så bør det nogenlunde passe.

Det er altså vigtigt at vi drikker væske løbende og ikke først om aftenen, når vi er på vej i seng.

Det er vigtigt for kroppen hele tiden, at have sine depoter fyldt op, så kroppen kan fungere optimalt og vi på den måde slipper for dehydrering og ondt i hovedet.