Leder du efter den perfekte sofa?

Stuen trænger til en overhaling, og sofaen skal i hvert fald skiftes ud. Den er gammel og brugt flittigt. Det er sofaen man slapper af i efter en lang dag, men også her familien samles til aften. Den nuværende sofa har tjent sin værnepligt, og en ny må overtage. Den er efterhånden også blevet for lille, og i kan ikke alle sammen sidde i den. Hvilken sofa skal man så have? Og hvilken passer bedst til hjemmet?

Sofaens betydning

Sofaen er et polstret og flerpersoners møbel. Det er ryg- og armlæn, og står typisk i en stue sammen med andre møbler såsom sofabord og lænestole. De findes i alverdens farver, former og størrelser. Som regel er de betrukket med stof eller læder.

Stuens konge, sofaen er et meget indbydende møbel. Den sørger for, at du kan slappe af, og den kan samle familien. Den invitere til fællesskab, afslapning og hyggelige stunder.

Sofaen og også det sted i stuen, hvorfra du kan nyde resten af rummet i ro og mag eller i andres selskab. Den giver plads til lidt af hvert, og derfor er det netop ikke altid nemt, at finde den rette sofa til sin bolig.

Hvilken funktion har din sofa?

Hvad er din sofas primære formål? Skal den kunne give plads til afslapning, og ”sæt dig her, du må gerne smække benene op”? Så skal du vælge en rigtig flyder. En stor sofa, som har dybde. På den måde vil den udtrykke afslapning, for jo dybere selve sædet er, jo mere afslappet holdning vil du få i sofaen. Dertil skal den også indeholde nogle lækre bløde puder.

Er din sofa en ”her drikker vi kaffe og snakker sammen sofa”, så skal du gå efter en helt anden model. I sådan en sofa, hvor du og veninderne ofte skal sidde i flere timer bare og snakke, skal der være lidt mere støtte. Den skal have faste hynder, som netop støtter både hofter og lænd mere end den store bløde sofa. Når man skal sidde oprejst i længere tid af gangen, så vælg en sofa med mindre dybde, og en med en højere ryg.

Sofaens kerne

Hvad er sofaen lavet af? Og hvilke materialer skal man gå efter? Det kommer meget an på hvem der bruger sofaen, hvor meget den bliver brugt, har man børn i huset, og hvilken indretningsstil man har.

Har du børn eller kæledyr i sofaen, skal du gå efter et slidstærkt betræk. Det kan være læder, som er nemt at tørre af, men også stof fås i slidstærke materialer. Læderet har endnu en fordel, det får nemlig flot patina, når det bliver brugt, og de kan fås på bløde og behagelige sofaer. Og for at gøre det ekstra hyggeligt i sofaen, er puder og plaider en god ting, som bringer varme og hygge.

Placering af sofaen

Det næst største problem og store spørgsmål, hvor skal sofaen stå? Det kommer meget an på, hvordan stuen er indrettet, hvor stor rummet er og hvor lyset falder ind fra. Er din stue lille, så vælg en sød lille let sofa. Den skal helst have høje ben og gerne en lys farve. På den måde får du en let stemning, og en stue der hænger sammen. Har du derimod en stor stue med plads til lidt af hvert, så kan du næsten gøre som du synes. Det gør ikke noget, at vælge en sofa i en skrap farve eller en vildt stor flyder.

Sørg for at rummet får en sammenhæng med møbler, farver og former. Tænk på hvilke andre møbler sofaen skal passe sammen med, og få en lækker sofa som harmonere med resten af stuen og indretningen.