Makeup tips til julens mange fester

Denne artikel indeholder reklamelinks

November, december og januar er måneder vi forbinder med vinter, kulde og sne, men det er i den grad også nogle meget festlige måneder. Julen og julens fester fylder meget, og det er ikke kun december vi bruger på julefrokoster og familie komsammener. I disse måneder handler det om samvær og hygge, og det er vi rigtig gode til i Danmark.

Hvad forbinder du med denne tid? Fest, jul og nytår. Alle disse stunder, som vi skal fejre i disse tider kræver en hel masse overvejeler omkring hår, makeup, sko og ikke mindst tøj, i hvert fald hvis man er pige eller kvinde.

De fleste får stress og kommer i et kæmpe dilemma, når de skal til fest. ”Hvad skal jeg tage på? ” Det er det største problem og den mest brugte sætning, når en pige eller kvinde skal i byen. Og som vores mand, kæreste eller far vil sige ”Du har jo så meget, hvordan kan det være så svært? ”

mode-makeup-til-julens-fester-intext_1Den perfekte julemakeup

Denne vinter er der især fokus på glimmer og de metalliske farver og nuancer. Det gælder både i hverdagen og ved festlige lejligheder. I løbet af denne måned skal du helt sikkert til julefrokost, holde juleaften, til julebal og ikke mindst fejre nytårsaften. Der er mange anledninger til, at give den fuld gas med en masse glimmer, og kun fantasien sætter grænser.

Glimmer er et hit, og alt makeup kan fås med glimmer. Mascara, eyeliner, øjenskygge, pudder, læbestift, lipliner, glimmerspray til håret, bodylotion med glimmer og ikke mindst neglelak med glimmer.

Er du vild med fest og glimmer, så er vinteren år 2015/16 altså lige noget, der falder i din smag. Grib endelig chancen og gå all-in.

Læber

Dine læber er i fokus, når du snakker med andre mennesker. Mimikken, lyden og din stemme kommer fra din mund, og her er læberne i fokus. Det betyder også, at hvis du vil stråle lidt ekstra, så skal læberne også friskes op.

Der findes mange forskellige måder og farver, som kan give dine læber det rigtige look. Dog er vi alle forskellige, og det er ikke alle der kan bære en knald rød læbestift, derfor kommer der nu en guide til, hvordan du skal udklæde dit kyssetøj.

mode-makeup-til-julens-fester-intext_2Tynde læber er bedst til lyse nuancer som fx rosa, beige eller koral. Har du tynde læber bør du især undgå de brunlige- og dybrøde farver, da de får læberne til at se hårde og tynde ud.

Hvis du gerne vil have fyldige læber, så kan du snyde dig til det, også selvom dine læber er tynde. Du skal bruge en lipliner til at tegne læbekanten op med. Så blender du farven indad med din finger – husk at gøre det helt jævnt, så det ikke ses tydeligt.

Fyldige læber kan stort set det hele. Har du store fyldige læber skal du blot nyde, at du kan bære den form for udsmykning du vil. Det gælder alle farver, lige fra den knald røde kysmund til de naturlige nuancer. Du bør dog undgå perlemor læbestifter eller lipglosser, da de kan få dine læber til at ligne unaturlig store silikone læber.

Tørre læber er gode til de naturlige nuancer, ligesom farven på dine læber eller med lidt rosa-brune nuancer. Det er en rigtig god idé, at bruge læbepomade så dine læber ikke revner. Kommer der flager på dine læber grundet tørheden kan du, bruge en skrubbe creme. Du bør undgå læbestifter i matte farver, da de blot vil fremhæve tørheden af dine læber endnu mere.

Det skal ikke kun handle om, hvordan dine læber ser ud. For går du meget op i dit udseende, og hvordan dit makeup skal passe netop til dig, så tænker du også på, hvilke farver der passer bedst til din hudtone.

Lys hud er god til bærfarver og den klassiske røde læbestift. Er du til et mere blødt stille look vil beige og fersken nuancer være rigtig flotte. Undgå de kraftige farver, da disse kan blive for voldsomme i forhold til din fine lyse hud.

Gylden hud er fantastisk for dig der elsker den knald røde læbestift. Dog er orange, koral og brune nuancer og farver rigtig flotte til din gyldne hud. Undgå så vidt muligt kolde farver.

Mørk hud er god til dybe farver herunder brun med lillaundertone og dyb rødlige nuancer. Din hudtone er perfekt til lidt af hvert, så giv den gas og prøv dig frem med flere farver og nuancer. Du bør dog undgå alt for stærke eller hidsige toner.