Motion i det fri, trods kulde og regn

Efteråret er over os, og det er ikke ligefrem kulden vi glæder os til. Derfor kommer vi ofte med mange halv dårlige undskyldninger omkring motionen.

Frisk luft er godt, også selvom det ikke lyder rart og det er koldt udendørs.

For om du træner meget eller lidt, vil der faktisk være fordele ved at træne udenfor, og få den gode friske luft pustet ind og ud af lungerne. Disse fordele er klart noget du skal tage med i dine overvejelser, inden du melder dig ind i fitness centeret fordi der bliver koldere vejr.

Dette skal selvfølgelig ikke misforstås, for træning i fitness centeret er mindst ligeså godt som alt andet træning. Dog har den friske luft en særlig virkning, også i kulde, hvor den indendørstræning ikke kan følge med.

Motion i det fri

Motion i det fri er meget bedre for dig og din krop, end en tur i fitness centeret. Ikke kun fysisk, men også mentalt.

Din selvværd og dit humør øges, når du træner i det fri. Og den friske luft er jo guld værd og virkelig sundt for alle. En lille frisk gå- eller løbetur på bare 20 minutter er med til at booste din energi og dit humør bliver fantastisk.

Motion-i-det-fri--intext_1I fitness centeret er der ikke ligefrem frisk luft, men nærmere lugten af sved og ikke særlig frisk luft. Den ulækre luft og duft undgår du, hvis du i stedet for vælger at træne i det fri. Ved udendørs træning kan du også nemmere undgå at blive smittet. For i fitness centeret gemmer sig uendelig mange bakterier, også selvom der står håndsprit og man SKAL tørre maskinerne af efter brug. Disse baciller findes ikke i ligeså stor grad, når du er udenfor.

Immunforsvaret har også virkelig godt af den friskeluft. Og især i efter- og vinterhalvåret, hvor solen ikke viser sig i så mange timer i døgnet. Så det er med at nyde solen, når den endelig er fremme. Solen er en vigtig faktor for dit immunforsvar. Solen hjælper nemlig kroppen med at producere D-vitamin, hvilket er en meget vigtig vitamin i forhold til, at have et godt immunforsvar.

Kulden er med til øge din forbrænding, endnu en god grund til at tage løbeskoene på i denne årstid. Du må selvfølgelig ikke fryse, når du løber eller træner udendørs, men forbrændingen stiger, når man træner i en koldere temperatur, gerne omkring frysepunktet. Dertil bruger du også flere kræfter på at løbe i naturen, for i modsætning til løbebåndet er der et mere naturligt underlag, som giver både hjernen og fysikken mere at tænke over.

Hvad har du mest brug for efter en lang dag? De fleste vil gerne have ro i hovedet. Så efter en lang dag med en masse nye indtryk, hårdt arbejde og måske ny viden, er det rart at få hovedet luftet. Det kan derfor være en meget god idé, at gå eller løbe en tur i naturen, som giver en form for beroligende. Er du presset, vil du opleve, at det er mere behageligt og rart at træne udenfor end, at smutte en tur i fitness centeret.

Kommer du ind i en dejlig fast rytme, får du endnu mere lyst til at træne. Især fordi der ikke nødvendigvis er andre mennesker i nærheden af dig, og der er ikke en konstant dunst af sved. Faktisk er der mange, som dropper træningen i fitness centeret af disse to grunde, mens folk der dyrker motion i friheden og naturen bliver vilde med det og sætter både mål og tempoet højere.

Til sidst, så skal du ikke længere tænke over, at opfører dig normalt og ordenligt, når du er ude i naturen. Du kan synge højt og gøre hvad der passer dig, hvilket du ikke kan i et fitness center. Eller du kan godt, men andre folk vil synes du er mærkelig og måske bede dig om at tage hensyn. Motion i det fri, gør motionen til leg.