Nye materialer i dansk boligindretning

Denne artikel indeholder reklamelinks

Boligindretning trends

I mange år har marmor været at finde i de fleste boligblade, og er derfor også blevet brugt flittigt i nybyggede huse og renoveringsprojekter af rigtig mange danskere. Marmor er smukt, og det er boligbladene altså ikke ene om at synes. Udover at være smukt kan marmor også bruges til alt lige fra bordplader til vægge og gulve, og det fås desuden i et utal af forskellige farver og former.

Efter den store hype når det kommer til marmor, kan det næsten være svært at tro på, at der er en eneste negativ ting ved materialet. Marmor er dyrt, hvilket får flere og flere til at vælge det fra. Samtidig har den store hype gjort marmor til en langt mere mainstream ting, der optræder i mange danske hjem – lidt ligesom vi kender vi med beton, som også var et trendy materiale i en lang årrække.

Nu vil alle firstmovers altså se på noget andet end marmor, og heldigvis for dem findes der et hav af forskellige materialer, som har samme funktion som både marmor og beton – og som er mindst lige så flot at bruge i boligindretningen.

Terrazzo

Hvis man ikke kan slippe marmor helt, men alligevel ønsker noget nyt materiale, som ikke er set så mange steder, kan man prøve med terrazzo. Det består nemlig af små stykker marmor blandet med mange andre sten som for eksempel cement, og er altså kunstig fremstillet modsat både marmor og beton.

Terrazzo kan bruges til både køkkenborde, badeværelser og gulve, men det er dog en smule følsomt over for syre – præcis som hvad der er tilfældet med marmor. Hvis man bruger terrazzo som materiale til sit køkkenbord, skal man altså være opmærksom på ikke at lade syrlige madvarer trænge for langt ind i bordpladen.

Materialer er ikke i nærheden af at være ligeså dyrt som marmor, og mange har derfor bedre mulighed for at bruge det flere steder i huset. Terrazzo er enorm slidstærk, hvilket gør den ideel til gulve, trappeopgange og i det hele taget på steder, der betrædes meget eller hurtigt bliver slidt.

Terrazzo

Cement

Marokko er blevet en af de mest trendy steder at rejse hen. Vi har i Skandinavien taget den marokkanske stil til os, og vi lader os inspirere på rejserne dertil som aldrig før. Den danske indretning bærer mere og mere præg af vores kig til Marokko, vi indretter både med farver, keramik og marokkanske tæpper og puder.

I Marokko bliver cementfliser brugt flittigt, og det kommer i fremtiden til at smitte endnu mere af på den danske boligindretning. Cementfliserne kan også bruges både på gulve, vægge og i køkkenet præcis som både marmor, beton og terrazzo, og her er det desuden muligt at eksperimentere med masser af forskellige farver og mønstrer. På den måde kan man gøre cementfliserne til sine helt egne, så de passer perfekt ind i den øvrige indretning.

Agat

Agat er en ædelsten som med en levende og meget uregelmæssig overflade minder meget om marmor. Agat og ædelsten i det hele taget bliver primært brugt til smykker, men nu er flere og flere også begyndt at inkorporere den i boligindretningen.

Agat ædelstenen har et luksuriøst look, der tager sig godt i fine hjem med smagfuld og lys indretning. Materialet kan bruges til meget, og det er faktisk kun fantasien og kreativiteten, der sætter grænser, når det handler om brugen af agat i boligindretning.

Ligesom beton bliver brug til alt lige fra guld og bordplader til lysestager og stole, kan agat bruges til møbler, tapeter, tekstiler og småpynteting. Agat er levende, og sætter et mere levende præg på boligindretningen, og booster samtidig fornemmelsen af hygge og god stemning i rummet.