Øl kan sagtens være sundt for din krop

Øl er noget, vi danskere elsker, men rygterne siger, at øl er usund – det er nu ikke helt sandt. Faktisk kan øl være sundt for din krop på mange måder.

Solen skinner højt på en skyfrihimmel og det trækker danskerne til de mange cafeer rundt omkring i landet, for at drikke en kold øl. Rygterne har gennem mange år båret på, at øl kun er usundt og at det feder. Men nu viser mange undersøgelser, at øl er sundt på mange områder.

Undersøgelsen er blevet lavet af forskere fra både Holland, Tyskland og Danmark, som nu er blevet inviteret rundt i hele verden for at holde et oplæg om netop denne undersøgelse. Forsøget er bygget på mange års forskning og datamateriale rundt omkring fra hele verden.

Rygterne siger

Det mest velkendte fænomen siger, at øl giver ølmave. Hvis man spørger den hollandske direktør fra det hollandske videns institut for øl og sundhed PH.d., Aafje Sierksma, så er det slet ikke øllet der bør have skylden.

”Man kan ikke med sikkerhed sige, om det er øllet, eller om det i virkeligheden er øldrikkerens livsstil, som giver den store runde mave”, fortæller Aafje Sierksma.

Undersøgelserne viste, at øllet ikke har nogen effekt på størrelsen af maven på øldrikkerne, så længe indtaget er moderat på 1-2 genstande om dagen. Hvis man drikker mere en den anbefalede mængde dagligt, så viste undersøgelsen, at maven blev påvirket.

Godt for hjertet

Indtager man alkohol i moderate mængder og ikke overskrider Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så nedsætter man risikoen for et slagtilfælde med helt op til 25 %. Det har altså stor betydning for kroppen, om man indtager alkohol eller ej og det er ingen myte, at det er sundt for hjertet.

Det forklarer ph.d. Henk FJ Hendricks fra den Hollandske forskningsorganisation TNO.

”Min egen forskning har vist resultater på, at relationen mellem en lavere risiko for at dø af et slagtilfælde og et moderat indtag af alkohol. Forsøget var bygget på en gruppe testpersoner, som over noget tid drak henholdsvis øl, vin og spiritus og sammenlignede det med, når testpersonerne drak vand. Forsøget viste tydelige tegn på, at kolesterolniveauet steg, risikoen for åreforsnævring faldt og stofskiftet blev bedre til selv at regulere”, forklarer han.

Huden har brug for øl

Nyere forskning viser, at der findes indgredienser i øl, som går ind og hjælper huden med at skaffe sig af med hudsygdomme. I spidsen for denne undersøgelse og forskning står professor WenChieh Chen fra Technische Universität i München i Tyskland.

”Forsøget var at få påvist med mus, at ekstrakter fra malt, humle og gær kunne hjælpe på hudsygdomme. Data fra denne undersøgelse stammer fra mus og man har ganske vist endnu ikke data fra forsøget lavet på mennesker, men det ser meget lovende ud”, fortæller professor WenChieh Chen.

Disse midler skal kunne anvendes til at behandle hudkræft, heling af sår, solskader, pigmenteringsproblemer og betændelse. Hvis det viser sig, at disse midler hjælper på mennesker, så skal man dog ikke regne med, at man kan drikke det væk. Det drejer sig nok mere om cremer med et højt indhold af ekstrakter fra øllets ingredienser.