online apotek

Pakkeliste til rejsen sydpå

 

 

Sommerferien står for døren, og mange danskere har atter fået rejselysten tilbage. De seneste tal viser, at lidt under halvdelen af Danmarks befolkning har planlagt en rejse til udlandet i sommeren 2022. Efter to år med corona og ferier i Danmark vil danskerne gerne ud at opleve verden igen. Det er særligt de sydeuropæiske lande, som er trækker i forhold til andre lande eller kontinenter. Uanset om rejsen går til Tyskland, Tjekkiet eller sydpå er der flere ting, som man skal have styr på inden afrejse.

For at gøre planlægningen nemmere har vi udarbejdet en komplet pakkeliste, som du kan printe ud og krydse af, efterhånden som du pakker din kuffert.

Håndbagagen

  • Pung som indeholder kreditkort, kørekort, sygesikringskort.
  • Vigtige dokumenter såsom pas, flybilletter, vaccinationskort.
  • Elektronik herunder mobiltelefon, oplader eller powerbank, høretelefoner og kamera.
  • Medicin og hovedpinepiller – lad det blive i æsken, så security kan se indholdsfortegnelsen.
  • Ørepropper – hvis du ikke kan holde støjen på flyet ud.
  • Håndsprit og vådservietter.
  • Læbepomade.
  • Håndcreme.
  • Underholdning til flyturen – bog eller kortspil.
  • Briller og solbriller i etui.
  • Hårelastikker og spænder.
  • Smykker – opbevaret i en lille rejsebeholder.
  • Snacks til flyturen eller til den lette sult.
  • Vandflaske – til turen over til lufthavnen. Tøm flasken inden security. Når du er kommet ind i lufthavnen, kan du fylde flasken med koldt vand fra badeværelset.

Husk at samle al make-up og væskeholdige effekter i en gennemsigtig pose. Det gør securitytjekket lettere og folk kommer hurtigere igennem køen.

Toilettasken

  • Cremer og rens til din sædvanlige morgen- og aftenrutine.
  • Solcreme – som minimum faktor 30, når du rejser sydpå.
  • Make-up – hold det simpelt. Overvej hvor meget make-up du får brugt i 30 graders varme.
  • Hårprodukter – shampoo, balsam, hårkur og de stylingprodukter du normalvis anvender.
  • Intimhygiejne – bind og tamponer.
  • Tandbørste og tandpasta.
  • Prævention – hvis du bruger det eller får brug for det.
  • Førstehjælpskit – plaster og renserservietter.
  • Hårbørste.
  • Barbergrej
  • Kontaktlinser og linsevæske.
  • Deodorant og eventuelt parfume.
  • Neglesaks og neglefil.
  • Neglelak – til genopfyldning af lak på tæerne eller fingrene.
  • Myggespray – hvis du er særlig plaget af myggestik.

Alt efter hvor sart du er, kan du med fordel anvende hotellets egen sæbe, shampoo og balsam. Ellers er det en god ide at pakke det med hjemmefra. Invester gerne i rejsestørrelser for at frigøre plads i toilettasken. Rejsestørrelser kan købes billigt i supermarkedet, og du kan fylde lige præcis de produkter i, som du ønsker. Overvej eventuelt om du kan skære nogle produkter fra i din hudpleje- eller hårrutine.

online apotek

Kufferten

  • Tøj – kjoler, shorts, T-shirts, toppe, nederdele, undertøj, en cardigan eller let jakke. Lav gerne sæt hjemmefra og sørg for at de kan mixes, så du ikke slæber 15 sæt med til en uges ferie.
  • Fodtøj – sandaler, slippers, sportssko eventuelt et par stilletter.
  • Badetøj.
  • Svømmebriller eller dykkerbriller.
  • Solhat eller kasket.
  • Håndklæder – til poolen og stranden. Nogle hoteller tillader, at du må bruge deres håndklæder ved poolen.
  • Glattejern og hårtørrer – de fleste hotelværelser har en hårtørrer.
  • Hovedpude – nogle sover bedst, når de har sin egen hovedpude med hjemmefra.

Et af de bedste tips er at forberede så meget som muligt et stykke tid inden afrejse. Du kan for eksempel sidde hjemme i ro og mag og klikke solcremer, myggespray og rejsemedicin hjem fra dit online apotek. Husk altid at tjekke op på reglerne i forhold til baggage og sikkerhed. Der er forskel på flyselskaber og nogle selskaber tillader kun håndbagagekufferter af en vis størrelse. Det samme gør sig gældende i forhold til at medbringe væske gennem security.