Hvorfor ikke imponere kæresten med en lækker drink fredag aften efter en lang arbejdsuge? Der er intet bedre end at smække benene op og nyde en drink eller to i godt selskab. Det er ikke særlig svært at lave en gin & tonic, men hvorfor ikke gå skridtet videre og overraske med noget lidt ud over det sædvanlige.
Gin kommer i mange smagsvarianter
Gin er en af de mest anvendte alkoholiske drikke på verdensplan og dette er ikke uden undren. Faktisk kommer gin i uendelige smagsnuancer, så der er noget for en hver, hvad enten man er til tørre, klassiske, søde eller frugtige varianter. Den dominerende tørre smag af fyrrenåle, som stammer fra enebær, kan for nogle virke afskrækkende. Ved at tilsætte smagsgivere, også kaldet botanicals, kan ginnen få sin egen unikke smag. Botanicals stammer fra frugter, bær, planter eller urter og tilsættes under fremstillingsprocessen. Smagsgiverne kan opdeles i to kategorier: klassiske ginbotanicals og moderne ginbotanicals.
De klassiske smagsgivere stammer helt tilbage fra 1700-tallet og er blevet brugt frem til slutningen af 1900-tallet. Kendetegnet for disse er, at smagsgiverne er gået igen i opskrifterne og samtidig har ingredienserne været mulige at fremskaffe i datidens London.
Klassiske botanicals: Enebær, citrusfrugter, lakridsrod, kvanrod, korianderfrø, kanel, kardemomme, orrisrod og kassiabark.
De moderne smagsgivere er siden hen kommet til og er hele tiden under udvikling. Kun fantasien sætter grænser og derfor er det muligt at sammensætte smagsgivere efter eget ønske i samspil med destilleriet.
Moderne botanicals: F.eks. vanilje, æbler, agurk, rosmarin, havtorn og tang.
Gode drinks til en hyggelig aften
Hvis du er forholdsvis ny i ginverdenen, findes der et hav af opskrifter på nettet, hvor du som oftest kan klikke både gin og opskrifter hjem fra en webshop. Alternativt kan du altid tage et smut forbi en ginbar og blive vejledt af personalet, hvis du vil være sikker på at komme hjem med det rette. Er du en erfaren gindrikker, og har du mod på at have frie tøjler, kan du med fordel investere i gin af god kvalitet.
Gin Hass – gin og mango
- 4 cl gin
- 2 cl mangosirup
- 10 cl lemon sodavand
- 1 lime
- Isterninger
- Frisk mynte
Fremgangsmåde:
- Hæld gin, sirup og saften fra en halv lime i glasset og rør rundt.
- Kom isterninger i sammen med sodavand.
- Pynt med en skive lime og et par friske mynteblade.
Bramble – gin og brombær
- 5 cl gin
- 3 cl friskpresset citronsaft
- 1 cl sukkersirup
- 2 cl brombærsirup
Derudover:
- Isterninger
- Brombær
- Citronskive
Fremgangsmåde:
- Hæld gin, citronsaft, sukkersirup og isterninger i en shaker og ryst i 10 sekunder.
- Tag et glas, fyld det med knust is og hæld indholdet fra shakeren ned i igennem en si.
- Til slut hældes brombærsiruppen langsomt ned i glasset.
- Pynt med et par brombær og evt. en halv skive citron.
Brug af garnish
Når du laver dine drinks, kan du toppe dem med garnish for at sætte dit eget præg på slutresultatet. Formålet med garnish er at fremhæve smagen i din drink. For eksempel ved at toppe med brombær i din bramble drink for at forstærke brombærsiruppen. Du kan også udfordre dine smagsløg ved at bruge garnish, som står i kontrast til smagsvarianterne i drinken. Kun fantasien sætter grænser, når du giver dig i kast med at garnere dine drinks.