Sådan undgår du, at der går infektion i dit sår

saadan undgaar du infektionDet er svært at undgå at få lidt skrammer en gang imellem. Mange skrammer fører til sår, og det er vigtigt at vide, hvordan man plejer sit sår bedst muligt, så der ikke opstår infektioner. Hvis såret bliver ramt af infektion, er der risiko får langvarige gener. Der findes mange forskellige teorier omkring, hvad der er bedst for et sår for eksempel, om det har brug for luft eller plaster – og i så fald hvilket plaster. Der findes nemlig forskellige slags plaster, og det er ikke alle typer, der er lige gode for os. Ofte indeholder plaster sølvioner, som bliver brugt grundet deres antibakterielle egenskaber. Der følger dog nogle negative konsekvenser med denne form for plaster, og derfor er flere begyndt at benytte sig af hæfteplaster uden sølvioner.

Plaster eller luft?

Uanset om dit sår trænger til plaster eller luft, er det vigtigt, at du i første omgang får det renset på den rette måde. For at sikre dig at dit sår bliver fri for infektion, kan du følge disse råd:

  • vask-haenderStart altid med at vaske dine hænder, så du ikke overfører nogle bakterier til såret
  • Hvis såret er meget beskidt, er det en fordel at rense det med saltvandsopløsning
  • Undgå at bruge desinficerede midler – det forsinker blot helingen
  • Rengør rundt om skaden først og derefter selve såret ved hjælp af lunkent vand og sæbe med lav pH-værdi – vær opmærksom på at alle sæberester skal skylles væk

Når såret først er rengjort, skal man vurdere, om der skal plaster, bandager eller ingenting på. Især hos børn hjælper det at komme et plaster på, da det har en psykologisk virkning. Når barnet ikke længere kan se blodet, gør det ofte ikke længere helt så ondt.

Plasteret kan også beskytte mod snavs, stød og bakterier. Man skal dog huske at skifte plasteret ofte, da der danner sig bakterier under efter blot to dage. Nogle plaster har en helende effekt, men langt de fleste har ingen sår-behandlende effekt. Derfor kan man stoppe med at bruge plaster, ligeså snart såret har fået en skorpe, da den også beskytter mod bakterier og snavs.

plaster-eller-luftPlastrer med sølvioner har en bakteriedræbende effekt, der får mange til at vælge denne form for plaster. Man skal dog være opmærksom på, at et overforbrug af sølvioner kan resultere i, at de mikroorganismer, der møder sølvionerne vil udvikle resistens over for bakterierne. Derved fjernes en rigtig god behandlingsmulighed. Sølvioner findes nemlig i meget andet end plaster. Både løbestrømper og drikkedunke indeholder sølvioner for at mindske lugten og dræbe bakterierne. Vi er altså i kontakt med sølvioner, oftere end vi tror. Derfor er det en god idé at vælge hæfteplaster uden sølvioner, når det kommer til almindeligt hverdagsbrug.

Tålmodighed er en dyd

Når såret først er renset, og har dannet sin skorpe, er det vigtigt at have tålmodighed og lade såret hele i fred. Det er derfor vigtigt, at du ikke piller i såret. Hvis du piller i dit sår, risikerer du at tilføre bakterier, hvilket resulterer i, at selve helingsprocessen skal begynde forfra, og det kan øge arvævsdannelsen. Derudover kan man også risikere grimme ar, hvis man ikke har tålmodighed, og piller for meget i sit sår.

De bedste råd til pleje og heling af sår er altså at sikre sig, at såret bliver renset med de rette midler, samt at have tålmodighed og lade såret hele af sig selv. Derudover skal man prøve at undgå bakterier ved at skifte plaster jævnligt. Der er altså andre måder at undgå bakterier på end at benytte plaster med sølvioner. Gå derfor altid efter hæfteplaster uden sølvioner, så du skåner dig selv og din krop mest muligt.