Depotrum, opmagasineringshoteller og self-storage. Kært barn har mange navne. De fleste kender til det med at have for mange ting, som de hverken kan eller vil skille sig af med. Gennem årene hober det sig op, og loftet, skuret eller ekstraværelset kan måske ikke helt følge med til at rumme alle de mange ting, som man gerne gemme.
I lang tid er lejede depotrum primært blevet brugt til opbevaring over kort tid – for eksempel i forbindelse med flytning og forskudte overtagelses- og udflytningsdage. I dag er den tendens dog vendt, og flere og flere bruger de såkaldte selfstorage-muligheder som opbevaring over længere tid – nærmest som en ekstra loftrum, hvor der er endnu mere plads til alle de ting, man ikke vil skille sig af med.
Leje af depotrum er det nye sort
Der er de seneste år kommet flere og flere virksomheder, der arbejder med opmagasinering og leje af depotrum. Det skyldes den stigende efterspørgsel, der er på netop selfstorage.
Særligt urbaniseringen kan tage den del af skylden for trenden og samtidig også for udviklingen inden for selfstorage-branchen. Flere og flere danskere er flyttet fra landet og ind til byerne, hvor de ikke har så mange kvadratmeter, som de måske har været vant til. I takt med at de skal indskrænke sig på færre kvadratmeter, mangler de ofte noget opbevaring, og det er her, at leje af depotrum kommer ind i billedet.
Det er dog ikke længere kun de danskere, der holder til i små lejligheder, der benytter sig af ydelsen. Der er nemlig også kommet flere og flere opmagasineringsmuligheder til rådighed i de mindre byer, og det er altså muligt at leje depotrum både i de større byer og i mindre byer som for eksempel Vejle, Horsens og Assens.
Billigere at opmagasinere i Jylland
Begrebet self-storage virker måske lidt for moderne for mange jyder. Alligevel har jyderne i høj grad taget det til sig. Der kommer nemlig flere og flere muligheder for opmagasinering i mange byer rundt om i Jylland.
De jyske priser inden for leje af depotrum er, som så meget andet, billigere, end hvad der er tilfældet i hovedstadsområdet. Det er altså ikke nær så stor en udgift at have et lejet depotrum, som hvad der har været tilfældet førhen.
Det skyldes naturligvis også den stigende konkurrence inden for virksomheder, der arbejder med udlejning af depotrum.
Målgruppen er kvinder og ældre
Selve konceptet om selfstorage henvender sig primært til kvinder og ældre forbrugere. Særligt kvinder har en svaghed for mange af deres genstande, og har svært ved at skille sig af med ting, som de har et tilhørsforhold til. Samtidig har de ældre forbrugere tendens til at føle, at deres genstande har en stor affektionsværdi. Begge dele gør det svært at skille sig af med tingene.
Med en god opbevaringsløsning kan man nemlig beholde alle minderne, selvom man får mindre og mindre plads, hvor man bor. Det er smart, enkelt og billigt at leje depotrum – og derfor er self-storage et begreb, som du skal kende.