Skal du på ferie? Få gode råd til rejsemave

kvinde-med-diarré

Grænserne har de seneste måneder været lukkede på grund af Corona, men fra d. 15. juni 2020 åbner regeringen op for rejser til Norge, Tyskland og Island. Grænserne er dermed så småt begyndt at åbne op igen, og det begynder at se lidt lysere ud for alle de rejseglade danskere, som savner at komme på ferie i udlandet.

Hvis du har planer om at skulle på ferie til udlandet, er det dog en god idé at være forberedt i tilfælde af, at du skulle komme ud for at få diarré på ferien. Rigtig mange oplever nemlig problemer med dårlig mave efter ferie, og det kan være rigtig træls og ærgerligt at få drømmeferien ødelagt, når det endelig er muligt at tage ud at rejse. Her giver vi dig derfor gode råd til, hvordan du kan forebygge og behandle feriemaven.

Drik vand fra flaske

Skal du holde sommerferie i Danmark, kan du sagtens drikke vandet fra vandhanen. Hvis sommerferien derimod går til udlandet, er det vigtigt at være opmærksom på, at du ikke må drikke vandet fra vandhanen. I vandhanevandet kan der nemlig være skadelige bakterier eller vira, som din krop ikke er vant til, og som derfor kan give dårlige mave, når du drikker det. Sørg derfor at undgå postevand og isterninger, som kan være lavet på postevand og drik kun vand og andre drikkevarer fra flaske eller dåse. Hvis du vil være på den sikre side, kan det desuden være en god idé også at bruge flaskevand, når du skal børste tænder.

Sørg for en god hygiejne

God-haandhygiejne

En god hygiejne er det vigtigste våben mod bakterier og virus. Dårlig mave efter ferie skyldes nemlig ofte smitte med bakterier eller virus eller en dårlig hygiejnestandard på rejsedestinationen, som smitter dig via dine hænder. Det er derfor en god idé at sørge for at vaske hænder ofte med vand og sæbe og holde en god hygiejne. Her kan det derfor også være en god idé at tage en håndsprit med minimum 70% alkohol med på ferien, så du kan spritte hænder og overflader af, når du ikke er i nærheden af en håndvask.

Spis tilberedt mad

Hvis du gerne vil undgå dårlig mave er et godt tip desuden at undgå at spise mad der ikke er kogt, bagt eller gennemstegt. Dette gælder særligt, hvis du er i tvivl om hygiejnestandarden på stedet. Du bør desuden undgå æggeblommer, rå fisk og skaldyr, mayonnaise, is og mælk, som ikke er pasteuriseret. Det er desuden en god idé kun at spise rå frugt og grøntsager, som du selv har skyllet og skrællet, da disse ellers kan være skyllet i postevand eller have andre bakterier på sig.

Medbring medicin mod diarré

Selvom du har været omhyggelig med hygiejnen og kun spist tilberedt mad og drukket flaskevand, kan det alligevel godt ske, at du får diarré og dårlig mave. Derfor bør du være godt forberedt ved at medbringe medicin mod diarré som fx Imodium med på ferien. Imodium virker mod akut diarré og kan derfor være effektivt til at stoppe en diarré, der pludselig opstår på eller lige efter ferien. Det kan også være en hjælp at tage mælkesyrebakterier på rejsen, som kan hjælpe med at bekæmpe eventuelle skadelige bakterier, der finder vej i mavetarmsystemet.