Slut med cowboybukser, på med træningsbukser og leggins
Mode har altid været tilstede, og har altid været trendsættende. Ofte har det været kendte mennesker og idoler, som har sat spor i tidens modetrend.
For mange år siden, blev man født ind i et samfundslag, og det var svært at komme ud af dette. Var far landmand og mor hjemmegående, så gik børnene altid i samme fodspor, dog med enkelte undtagelser.
I dag skaber man selv sin identitet. Familie og baggrund betyder ikke længere det samme, når man snakker om uddannelse og være måde. Og måden man bl.a. skiller sig ud ved, er vha. moden. Påklædning signalere hvem du er eller ønsker at være.
Mange følger modens trend, mens andre gør det stik modsatte, og faktisk går imod samfundets normer ved at klæde sig anderledes. Her kan man bl.a. tænke tilbage på hippierne i 70’erne og punkerne i 80’erne. De klædte sig, som den gruppe de ønskede at være en del af.
Forandring fryder
Mode er uendelig, hele tiden i forvandling og forandring. Nu hvor årstiden skifter til efterår kommer der igen en nu lancering af mode. Efterårs mode 2015. Denne mode går 30-40 år tilbage i tiden. Tilbage til løse bukser, store trøjer, de afbalancerede naturlige farver og pjusket løst hår.
Selvom moden får en tur i tidsmaskinen, er der stadig nogle af nutiden trends, som hænger ved. Den klassiske cowboybuks har været på mode i flere årtier og den hænger ved. Modellerne bliver skiftet ud, så den passer ind i den nye mode.
I efteråret 2015 er cowboybukserne stadig et hit. Der kommer vidde i benene igen, cowboy kjoler, dragter og nederdele. Stoffet bliver ikke længere lavet, så det ser slidt ud, og der ikke ingen huller eller trævler i.
Komfortabelt tøj
Måske har du selv bemærket det? Træningsbukser, løbebukser og leggins. Det er blevet hverdagstøj og rigtig mange går i det afslappende tøj, som man egentlig burde træne i eller opholde sig der hjemme i. Mange hopper i disse elastiske benklæder, ikke kun de unge piger, men også damerne. De har ikke kurs mod et træningscenter, og de er heller ikke ude og motionere i den frie natur. Til deres behagelige benklæder medfølger læderjakken, designertasken eller højhælede sko.
Først tænker man, at det vil se enormt skørt ud, men faktisk har stilen bredt sig ligesom sneakers, som før også kun blev brugt til sport. På samme måde har træningsbuksen, løbetights og leggins indtaget vores hverdag, og det er blevet meget normalt at gå rundt i sådanne klæder.
Det gode ved disse benklæder er jo også, at de former numsen og gør dine benmuskler mere synlige. Det har mange af de kendte stjerne også taget til sig, og bl.a. Rihanna gør godt brug af denne trend. Når Rihanna og andre stjerner kan gå i leggins eller træningsbukser og løbetights, så bliver det mere acceptabelt, og derved kan alle andre også tillad sig, at gøre det samme.
Samme status som jeans
Cykelshort, løbetights, træningsbukser og leggins har fået den samme status, som de gode gamle cowboy jeans har. Sammenligningen er her, at begge dele kan dresses op og ned. Nogle gange vil det ikke være muligt, f.eks. hvis der er en dresscode til en fest eller andet. I bund og grund, handler det om, at man skal føle sig tilpas og lækker i sit tøj. Der findes ingen regler, så der er frit spil til at lave sin egen stil med et par træningsbukser.
Farvel til skinne jeans
Sneakers blev accepteret som hverdags- fest- og arbejdsfodtøj, og nu er træningstights også kommet med på vognen og er en del af garderoben.
Med mode skal man signalere, hvem man er. Med træningsbuksens mode, handler det om at signalere, at man går op i sundhed og livsstil, udseende og komfortabelt tøj. Det er hverdag med arbejde, børn, madlavning, tøjvask og andre normale ting, som er blevet svært at skelne fra fritid. Flere cykler på arbejde eller træner bag efter, og nogle moderne arbejdspladser gør det muligt at træne imens man er arbejde. På den måde flyder det hele sammen, og derved er sneakers og træningstøj blevet mere acceptabelt.
Det betyder, at der nu er kommet en afløser til vores elskede cowboy jeans, som på sit eget territorium har bevæget sig over mod sportens verden.
Muligvis er grundlaget også, at jeansene synger på deres sidste vers. De er gennem de seneste år blevet mere og mere slidte, selvom man købte et par nye bukser. Der skulle helst være hul i bukserne fra ny af, og de skulle se meget slidte ud. Dette kan være grunden til, at leggins, løbetights og træningsbukser nu tager over.