Slut med umulige skønhedsidealer – Velkommen til den virkelige verden

mere realisme

Vi lever i en verden, hvor der i mange år har været fokus på det perfekte udseende og den perfekte krop. Flere både børn, teenagere og voksne har set op til store stjerner, som gør uendeligt meget ud af både udseende, skønhed og mode. På et tidspunkt i vores liv, har vi alle haft ønsker om, at ligne en anden person eller i hvert fald stilet efter det.

Dette ideal har dog været synlig mange flere steder, for hvad er mere perfekt og sexet end en veltrimmet kvinde, med en god bagdel og nogle pæne bryster? Det er dette ideal vi vokser op med fra barn af, og vi får dermed ingen chance for at vide, hvordan den virkelig verden egentlig hænger sammen.

Der er tale om legetøj. Barbie dukker, acktion mænd og lego er populært og har været det i rigtig mange år, men hvad er grunden til, at disse produkter er blevet ændret så meget, så pludseligt? Læs med i denne artikel, hvis du er interesseret i, at vide mere omkring de nye tendenser.

mere fyldig og realistisk sexetFlere fyldige former

Endelig er vi kommet til et standpunkt, hvor det er helt i orden at være som man er og den man er. Det at have former og vise sig selv frem uden at blive flov, er blevet mode. Det er fantastisk! Vi skal ikke længere gemme os, fordi vi ikke ligner fotomodellen eller barbie dukken. Verden er blevet mere realistisk, og Mattel som producere og designer bl.a. barbie dukken, har også set denne tendens.

Den nye produktion af barbie dukker er realistiske og ligner virkelig mennesker. De har ændret udseende og højden er reduceret, kropstypen er normal, de har forskellige hårtyper og hudfarver.

Barbie dukken har eksisteret i 57 år, og udviklingen har været enorm. Mattel har fået meget kritik igennem årerne for deres barbie dukker, mest på grund af deres udseende med perfekte modelkroppe, og der har været meninger om, at dukken har haft indflydelse på de små piger, de henvender sig til. Det er slut nu, for barbie følger tiden, og vi lever i en anden tid nu, hvor det er okay at have en normal kropsbygning.

Forskelligheder er virkelighed

I dag bliver der gjort en stor indsats i, at vise og forbedrede børn på, hvordan livet egentlig er. Derfor vælger legetøjskæderne, at gøre deres produkter mere realistiske, og nu er Lego også hoppet med på vognen.

Lego har valgt, at støtte op om de mange ønsker om, at gøre legetøj mere virkeligt og til sommer kommer den første handikappet lego mand til verden. Lego-figuren sidder i kørestol og vil blive solgt i et Lego City sæt. Der har tidligere været lego kørestole, men dette er den første som er støbt direkte på figuren, og kan altså ikke tages af.

Det giver virkelige god mening, når vi kan overføre virkeligheden til den yngre del af befolkningen. Børn skal vide, at mennesker er forskellige. Der skal ikke komme forkerte forhåbninger eller dårlig indflydelse på børnene grundet det legetøj de leger med som små.

Synes du også, at denne udvikling er fantastisk? Der er ingen tvivl om, at denne nye måde at se verden på, vil kunne give os en masse fordele idet vi kan undgå livsstils sygdomme, mobning og dårlig adfærd.

Velkommen til virkeligheden.