Til kamp mod feriedellen

Feriedellen er noget vi alle kender til og der findes mange forskellige skældsord som vinkedelle, mormorarm, muffintop eller dobbeltbalde. Hvad end du har skaffet dig i løbet af din varme sommer, så er kuren lige rundt om hjørnet. Der er i hvert fald ingen grund til, at sidde og græde snot over de forskellige skældsord. Det er bare om at komme i gang med motionen.

Fjern fokus og fjern de forhadte deller

Ja, skældsord findes der nok af, når det handler om den ekstra delle, der har sat sig på kroppen i løbet af en varm og lækker sommer. Det er nok langt de fleste danskere, som har oplevet, at de har taget et par ekstra kilo på.

Mange gange skyldes dette, at vi har haft det alt for godt og rent ud sagt glemt at træne vores daglige dosis motion. Den har måske ikke været så nødvendig, da vi har haft meget andet at se til og har smidt den ud af hovedet.

Nu er sommeren ved at nå sin slutning og det betyder, at vi igen skal til at tage træningen seriøs, i hvert fald gælder dette, for de danskere, som er meget bedrøvede og nu kender flere skældsord om deres krop end de kender de positive.

Træn din muffintop væk

En muffintop er den, der sidder på maven efter alt for mange lækre og hyggelige grillstunder i det grønne. Det er den delle, som typisk sætter sig lige i buksekanten. Det kan være utrolig irriterende og meget svær at komme af med, hvis ikke man ved, hvad man præcis skal træne. Men det er nu ikke noget at græde snot over, for det er faktisk muligt, at komme af med denne ganske hurtigt. Det kræver dog en intensiv og fysisk træning, som du selv skal være indstillet på, før det kan give gode resultater.

Men en god kombination er en sund kost og en hård og målrettet styrketræning er det muligt, at slippe af med denne irriterende delle. Når du styrketræner nogle helt bestemte områder af kroppen, vil dine muskler blive større og derudover stiger dit stofskifte. Hvis du på en og samme tid nedsætter din krops fedtprocent ved hjælp af en sund kost, så vil du også kunne nedsætte de overflødige væskeophobninger i kroppen. Resultatet heraf vil være, at dine muskler vil blive langt mere synlige og dine deller vil blive langt mindre iøjnefaldende. Kort sagt kan man sige, at det er muligt, at om-modellere på din krop som du gerne vil have, at den skal se ud.

Den bedste motion mod muffintoppen

Når du skal forsøge at træne din delle væk på maven, er maveøvelser et godt udgangspunkt. Her er det især de nederste mavemuskler du skal lægge fokus på.

Du kan bruge en helt særlig øvelse, hvor du lægger dig fladt på gulvet helt udstrakt. Du skal nu løfte dine ben strakt opad i en langsom bevægelse. Brug eksempelvis dine arme til at støtte mod gulvet for lettere at kunne løfte dine ben. Prøv at se om du kan holde benene svævende 5-10 centimeter over jorden i et par minutter. Du vil hurtigt opdage, hvilken del af dine mavemuskler du bruger.

Dobbeltballen der er alt for synlig

Når du står og spejler dig i spejlet, kan det måske nogle gange synes, som om du har fire baller. Det er dog ikke tilfældet. Tendensen er dog meget udbredt blandt danskere, som har dyrket alt for lidt motion i løbet af sommeren.

Denne dobbeltballe opstår ofte, når vi har spist lidt for meget af det usunde og har glemt at træne musklerne, så de på den måde ikke længere er helt så spændstige, som de måske plejer at være det.

Ofte opdager du dobbeltballen, når du tager dine trusser på. Det er ofte din trussekant, som deler dine baller om i fire baller og det er bestemt ikke en syn der er populært hos nogen. Hvis du udover dine trusser har et par stramme bukser på, så kan det pludseligt være meget tydeligt og det kan være med til, at du føler lidt for tyk, trods du slet ikke er det.

Den bedste motion mod fedt på ballerne

Det bedste du kan gøre for at fjerne fedt på ballerne, er en kombination af en sundere kost og en hård fysisk træning. Det er altså ikke altid nok, blot at træne din krop.

Den bedste træningsøvelse du her kan anvende, er øvelsen ”squat”. Her træner du både bagsiden og forsiden af dine lår, dine lægge og ligeledes dine balder, som jo er dem, der skal særligt i fokus.

Andre motionsformer, som også er godt for at fjerne dine ekstra baller, er, cykling, løb på trapper eller rulleskøjtning.

De vinkende mormorarme

For fedtet under armene findes der mange forskellige skældsord. Herunder kan nogle af dem nævnes: Bingovinger, mormorarme eller vinkedellen. Ja, kært barn har mange navne.

Denne helt uudholdelige delle sidder på bagsiden af overarmen (triceps). Når du løfter armen ud i vandret position, kan du spotte den ved en lille fin bue, som hænger på undersiden og blafre fra side til side. Du kan fremprovokere den blafrende bevægelse ved at vinke.

Dellen kommer af, at man har en for høj fedtmasse, eller har været alt for lidt aktiv omkring muskulaturen i armene. Hvis ikke vi stimulerer vores muskler i hverdagen, vil triceps automatisk blive mindre og mindre og derved vil huden blive mere og mere slap. Det betyder altså, at denne delle ikke altid kommer, fordi vi har spist for usundt mad.

Stræk dine mormorarme væk

Der findes rigtig mange forskellige øvelser til, hvordan du kan fjerne dine mormorarme. En af de helt nemme øvelser er den helt almindelige vinkeøvelse. Hvor det blot gælder om at vinke, som du normalt ville gøre det. Den øvelse kan du lave 3-4 gange om ugen. Det kan dog være en god idé, at supplere med andre øvelser, som er lidt mere udfordrende.

De øvelser der er gode, er øvelser, hvor du fokuserer på din tricepsmuskel. Du skal især fokusere på bevægelser, som kører armen fra bøjet til strakt position. Herved styrker du musklerne, som sidder på bagsiden af armen.