Tilføj vegansk hudpleje til din veganske livsstil

kvinde-smoere-hud-ind-i-creme

Flere og flere danskere vælger at blive vegetarer og veganere. For nogle handler det at være vegetar eller veganer om at ville have en sundere livsstil og minimere mængden af kød i hverdagen. Andre vælger at blive vegetarer eller veganere for at passe på miljøet og undgår kød for klimaets skyld, mens andre igen vælger den veganske livsstil til for dyrenes skyld.

Uanset hvilken årsag der ligger til grund for dit valg om at bliver vegetar eller veganer, er det et faktum at vegetarer og især veganere undgår kød og animalske produkter i deres madvaner. Men faktisk handler den veganske livsstil langt fra kun om mad. I de senere år er det også blevet muligt at købe vegansk hudpleje, så du ikke længere behøver at få dårlig samvittighed, når du smører din hud ind i sæber og cremer.

Vegansk livsstil er blevet en trend

I og med at flere danskere vælger den veganske livsstil, dukker der også flere veganske produkter op på markedet. Det gælder blandt andet dagligvarer, hvor du nu kan handle plantebøffer i supermarkedet, men det gælder især også tøj, sko, tasker og hudpleje.

For nogle veganere handler en vegansk livsstil nemlig ikke kun om at lade være med spise kød, men helt at undgå materialer, der har dyrisk oprindelse. Mange der lever vegansk vælger derfor også at gå en stor bue uden om tøj, sko og tasker, der er lavet med animalske stoffer som læder, pels og uld.

Nu er tiden også kommet til hudplejen. For hvis man alligevel undgår animalske stoffer i alt andet, hvorfor så ikke også undgå animalsk indhold i den daglige hudplejerutine? Efterspørgslen på veganske hudplejeprodukter har derfor også været stigende de senere år. Det har hudplejeproducenterne taget til efterretning, og flere og flere hudplejeproducenter laver nu også vegansk hudpleje.

solsikke-maerket-produkter

Find hudpleje med vegansk indhold hos Ecooking

En af de hudplejeproducenter, der har inkluderet veganske produkter i deres hudplejesortiment er Ecooking. Ecooking er et dansk produceret hudplejemærke, som foruden en lang række af andre hudplejeprodukter også har lavet en række veganske hudplejeprodukter til både ansigt og krop.

Ecookings veganske produktserie er 100 % vegansk og solsikke-mærket. Alle hudplejeprodukterne består desuden af mellem 70 – 100 % økologi. Hvis du derfor går op i, at dine hudplejeprodukter både skal være veganske og have økologisk indhold, er Ecooking et rigtig godt valg til dig.

Vælg produkter med solsikke-mærket

Hvis du gerne vil være helt sikker på, at dine hudplejeprodukter er veganske, bør du generelt gå efter produkter med solsikke-mærket.  Solsikke-mærket er Vegan Societys certificering, der vises på produkter, der er registreret hos Vegan Society som værende helt fri for animalske bestanddele.

Med solsikke-mærket er du garanteret, at produkterne er fremstillet uden animalske indholdsstoffer og uden brug af dyr i udviklings- og produktionsprocessen.

Hvis du i forvejen lever vegansk eller vegetarisk er vegansk hudpleje et oplagt valg for dig. Foruden Ecooking findes der en lang række andre hudplejeproducenter, der også har taget den veganske livsstil og den store efterspørgsel til sig. Også disse andre mærker laver veganske hudplejeprodukter, så du kan smøre dit ansigt og krop ind i skønne sæber og cremer uden at få dårlig samvittighed og bekymre dig om dyrevelfærden.