Undskyldninger for at købe kopimøbler online

Tyve tror som bekendt, at hver mand stjæler. En kopist har rigtigt mange gode undskyldninger for ikke at betale for de designervarer, de kan købe lovligt i England til en brøkdel af den pris, det ville koste at købe de rigtige varer i Danmark.

Indretning,-Hvorfor-købe-kopimøbler-online--Intext_2Undskyldninger lyder bl.a. på, at designeren ikke har tænkt på profit, da han eller hun designede stolene, lamperne eller hvad det nu end er, det gjorde producenterne derimod.

Det er hullet i den engelske lovgivning, som gør det muligt for engelske virksomheder, at kopiere de danske designs, og på den måde snylte på dansk design.

I Danmark udløber ophavsretten over et givent værk først 70 år efter, at kunstneren er død. De har lignende regler i England – bortset fra, at reglerne ikke gælder for møbler og lamper!

Det har åbnet mulighed for virksomheder, der kopierer design i andre lande, selv producerer i Kina og så sælger stolene til en fraktion af den pris, de ellers sælges for i det originale land.

Et eksempel på dette kan være en stol af Poul Volther, der i Danmark koster på den gode side af 50.000 kroner for en original, men kan købes for blot 4-5.000 kroner i England.

Det frister de, der gerne vil have fat i ikonisk dansk design, men ikke er villige til at betale den pris, det koster for de originale varer. Og det er ganske lovligt, som flere artikler i danske nyhedsmedier har været med til at fortælle til folket.

Kan ikke kende forskel på original og kopi

Kopierne er i dag så gode, at selv kendere ikke har forudsætninger for at kende forskel på en kopi og en original – ikke uden at tage sig god tid til bl.a. at tjekke serienumre.

Det har været med til at gøre det eftertragtet for den øvre danske middelklasse at købe sine møbler og lamper i England, de får de næsten samme varer, men betaler blot 5-10 % af den pris, de ville betale for at købe dem i Danmark.

Lamper også hårdt ramt

Indretning,-Hvorfor-købe-kopimøbler-online--Intext_1Det er møbler forstået i bred forstand, der er undtaget for reglerne omkring copyright. Det betyder at også danske designerlamper fra f.eks. AJ og PH (Arne Jacobsen og Poul Henningsen) er udsat for grov kopiering i udlandet.

De engelske sider endda skilter med, at deres stole og lamper er identiske med originalen og bruger megen spalteplads på at vise, hvem de originale danske designere er – selvom designere og de virksomheder, der i dag ejer ophavsretten over værkerne intet bliver betalt for dette.

Stor trussel mod kreative industri

Måden hvorpå engelske virksomheder kan undsige sig ophavsrettighederne i andre lande er en stor trussel mod den kreative industri.

Er det ikke rentabelt, at udvikle stole fordi folk blot køber kopierne, får vi færre designere – og så mister Danmark noget af det, vi ellers er blevet kendte for, i hele verden, nemlig vores design. Fra lamper til operaer i Sydney er dansk design sat på verdenskortet, men kan danske designere og virksomhederne bag ikke tjene penge på arbejdet forsvinder hele grundlaget for virksomheden også.

Man kan undre sig over, at fx musik og film er beskyttet af ophavsretten i England som tilfældet er i Danmark, mens lige netop møbler er blevet undtaget – den logiske forklaring er svær at finde.