Vælg den rigtige shampoo til dit hår

kvinde-vasker-haar

Når det kommer til shampoo, er vi ofte meget forskellige. Nogle går meget op i shampoo og ser shampoo som en vigtig del af den samlede hårpleje. Andre går ikke så meget op i shampoo, og ser primært shampoo som et middel til et renere hår.

Bruger du den rigtige shampoo til dit hår, kan en shampoo dog gøre meget mere for dit hår end blot at vaske det rent. Har du problemer med tørt hår, livløst hår eller fedtet hår, kan en shampoo, der passer til lige netop din hårtype hjælpe med at tilføre mere fugt og liv til dit hår eller afhjælpe det fedtede hår.

Herunder kan du læse mere om forskellige hårproblemer, og blive klogere på, hvilken type shampoo, der passer bedst til hvilket slags hår. Dermed kan du finde frem til, hvilken type shampoo du skal bruge til lige netop dit hår.

Tørt og skadet hår

Tørt hår vil i mange tilfælde også være skadet og slidt. Har du tørt hår, vil du opleve at dit hår er trist og glansløst og mangler smidighed. Håret er typisk spaltet i spidserne, og har tendens til at blive elektrisk og flyvsk. Har man krøller, kan håret have tendens til at være tørt og kruset. Tørt hår kan dog også skyldes hårfarvning eller et stort forbrug af varmeapparater som hårtørrer og glattejern.

Til tørt hår skal du benytte en shampoo, der giver masser af fugt, og som efterlader dit hår blødt, medgørligt og glansfuldt.

Tør hovedbund

Har man tør hovedbund, vil man ofte opleve kløe, irritation og ubehag i hovedbunden. Det skyldes, ligesom ved tørt hår, og at der er mangel på fugt i hår og hovedbund. Ved tør hovedbund vil man typisk også have tørt hår, der er mat og glansløst.

Til tør hovedbund skal du benytte en shampoo, der beroliger hovedbunden, som modvirker kløe og irritation, og som samtidig tilfører fugt til hår og hovedbund.

Fedtet hår

Fedtet hår er typisk kendetegnet ved en fedtet hovedbund, og at håret nemt klasker sammen om ansigtet. Fedtet hår og hovedbund opstår som følge af en overproduktion af talg i hovedbunden. Talg produceres for at beskytte huden i hovedbunden mod at tørre ud, men ved fedtet hår produceres der for meget talg, så hovedbunden og håret bliver fedtet.

Har du fedtet hår og hovedbund er det vigtigt, at du ikke benytter shampooer til tør hovedbund eller shampooer, der har en fugtgivende effekt. Gå derfor udenom shampooer, der benytter ord som: Moisturizing, hydrating eller smoothing.

Til fedtet hår skal du i stedet benytte en shampoo, der renser hovedbund og hår fri for snavs og fedt, men som samtidig er skånsom mod hovedbunden.

haarproblemer

Skæl

Skæl opstår ved at en irriteret hovedbund overproducerer talg, som giver vækstgrundlag for gærsvamp. Dette resulterer i fedtede, tykke og gullige flager, der enten kan sidde fast i hår og hovedbund eller drysse.

De skællignende flager kan ofte også ses i forbindelse med tør hovedbund. Her er de dog ofte små, hvide og dryssende, og årsagen skyldes andre forhold end ved almindeligt skæl.

Til skæl med store, gullige flager i hovedbunden er det en god idé at bruge en svampedræbende shampoo, eller en shampoo, der hjælper med at fjerne de klæbrige skælflager, og som rengør hovedbunden.

Ved skæl i tør hovedbund skal du behandle dit hår og hovedbund anderledes end ved klæbrigt skæl. Til denne type skæl, skal du benytte en shampoo specifikt til skæl i en tør og irriteret hovedbund, som mindsker og forebygger skæl, og skaber balance i hovedbunden.

Tyndt og fint hår

Skandinaviske kvinder har ofte fint hår. Tyndt og fint hår er kendetegnet ved, at håret mangler volumen og let bliver meget fladt at se på. Tyndt og fint hår kan både være genetisk betinget eller skyldes hårtab, der har gjort håret tyndere.

Til tyndt og fint hår skal du bruge en shampoo, der giver volumen til dit hår, og som styrker og plejer håret, og gør det stærkere og fyldigere.

Find en shampoo til dit hår fra Vichy

Det kan være svært at finde den helt rette shampoo til sit hår – særligt når der findes så mange forskellige shampoo-producenter på markedet. Vil man gerne have kvalitet for pengene, kan det dog være en mulighed at kigge forbi mærket Vichy.

Vichy har lavet en lang række af produkter, der også omfatter et stort sortiment af shampooer til forskellige hårproblemer. Uanset om dit hår er tørt og slidt, fint og tyndt, fedtet, eller du har tør hovedbund med tendens til skæl, kan du finde en shampoo, der passer til dig, og som løser dit hårproblem hos Vichy.