Vælger du parabener fra, men MI til?

Denne artikel indeholder reklamelinks

saadan undgaar du allergiDe fleste af os ved efterhånden, at det er godt, når der står ”uden parabener” på pakken med ansigtscreme, shampoo og andre produkter – nogle går mere op i det end andre, men når vi står i forretningen og skal vælge plejeprodukter, er mærkater som ”uden parabener” og et løfte om fx ”100 % naturlige avokadoaromaer” ofte medvirkende til, at vi vælger dem, fordi det lyder bedre.

Men det er ikke kun indholdsstoffet paraben, man bør undgå.

Parabener er et konserveringsmiddel

Der findes en række forskellige parabener, og det er ikke dem alle, der er farlige at bruge – i modsætning til, hvad man ofte hører. Parabener er nemlig et konserveringsmiddel, og det er meget svært at fremtille kosmetiske produkter og hudplejeprodukter uden at tilsætte konserveringsmiddel.

Faren ved at undlade konserveringsmiddel er, at der kan dannes svampe og bakterier i produkterne, og det kan potentielt være meget mere farligt, end parabenerne i sig selv. Det betyder med andre ord, at de produkter, der kan reklamere med at være ”uden parabener” i stedet indeholder et andet allergifremkaldende stof – nemlig MI.

MI, som er en forkortelse for methylisothiazolinone, er nemlig også et konvseringsmiddel, som man er begyndt at bruge som en erstatning for de forskellige parabener. Ulempem ved MI er, at vi ikke har brugt det nær så længe, som vi har brugt parabener. Det betyder, at vi ikke kender effekten af stoffet, på samme måde som parabener, der er ved at være en gennemtestet gruppe af stoffer.

MI er allergifremkaldende

faa svaret paa de rigtige parabener herSelvom hverken parabener eller MI er at foretrække, så findes der ikke rigtigt nogen alternativer til at bruge sådanne konserveringsmidler, da skønhedsprodukter mm. kræver en eller anden form for konservering for at kunne holde sig gode og sikre at anvende.

Når du undgår parabener, er du med andre ord næsten sikker på at få et produkt, der i stedet indeholder MI eller et tilsvarende allergent stof.

Den gode nyhed er, at EU har forbudt MI i alle EU-lande efter mange års pres fra Danmark. Det betyder dog ikke, at du som forbruger er sikker på at gå uden om MI fremover. Forbuddet gælder nemlig kun de såkaldte ”leave on”-produkter – altså dem, der bliver siddende på huden, såsom fugtighedscreme og make-up.

I begyndelse af 2017 vil man desuden stemme om et forbud mod MI i også de såkaldte ”rinse off” produkter, såsom shampoo og ansigtsrens, mens det er foreslået, at også maling og andre produkter, der også indeholder stoffer, skal mærkes med et mærkat, der fortæller, at produktet indeholder MI og kan give en allergisk reaktion.

De sikre parabener

Som skrevet findes der ikke nogen åbenlyse alternativer til de forskellige konserveringsmidler, da skønheds- og hudplejeprodukter har brug konservering. Men selvom hverken parabener eller MI er noget at råbe hurra for, findes der et valg, der er bedre end andre.

De mest sikre parabener hedder methylparaben og ethylparaben. Disse to former har været brugt siden 1920’erne, og de er af EU vurderet sikre at bruge, da snart 100 års brug betyder, at der findes masser af viden om deres effekt på kroppen, og netop disse varianter vurderes sikre at bruge.

Der findes også propylparaben og butylparaben, som også er klassificeret som sikre at bruge, når de anvendes i de lovlige koncentrationer. Parabenerne isopropylparaben og isobutylparaben er fortsat under mistanke for at være hormonforstyrrende, men de er godkendt til brug ved lovlige koncentrationer.

Spørg dit apotek til råds

her er svaret paa mindre allergiHvis du er i tvivl om, hvilke hudplejeprodukter, du bør vælge, kan du som altid spørge på dit apotek. De kender indholdsstofferne og ved, hvilke der er godkendt at bruge, og hvilke, det er godt at undgå. Har du produkter stående, som indeholder MI/ MCI fra før det nye forbud et trådt i kraft, bør du overveje at kassere dem til fordel for nogle nye.

Læs mere om indholdsstoffer her