Vidste du det? Sådan fremstilles træmøbler

En snedker arbejder med en stol

Der er mange ting i vores hverdag, som vi tager for givet. Vi har ikke selv stået og svedt over arbejdsbordet for at lave hverken vores eget tøj, interiør, elektronik eller møbler. Måske især sidstnævnte er ikke noget, som vi skænker ret mange tanker i hverdagen – det er der nemlig ikke fokus på.

Vi ved godt, at der sidder nogle dårligt betalte arbejdere i Thailand og syer vores tøj, nogle underbetalte hårdtarbejdende mennesker og samler vores elektronik i Indien og at vores brugskunst er masseproduceret på fabrikker, hvor sikkerheden er dårlig.

Træmøbler bliver også – i en stor del af tilfældene – produceret på fabrikker rundt omkring i Verden. Det er klart, at der også er nogle møbler, der bliver produceret med større menneskekontakt. I sidste ende er processen og værktøjerne meget de samme.

Stole med flettede sæder er et hit igen

Træmøbler med flettede sæder er blevet moderne igenRetro er et hit – og det betyder en renæssance for stole med flettede sæder. De har fået et comeback, og derfor bliver bedsteforældres støvede, gamle Wegner-stole pludselig fundet frem fra gemmerne. Trænger de til en opfriskning og nyt fletværk, findes der dygtige snedkere, der kan renovere stole med fletsæder. Det kan spare omkostningen til at købe designet fra nyt, og samtidig får man ægte retro for pengene.

Designere som Hans J. Wegner var store i midten af 1950’erne og den gang var flettede sæder meget karakteristisk for dansk møbeldesign. Wegner er måske en af dem, der har lavet flest designs med flet. Tænk bare på Y-stolen, påfuglestolen og lænestolen CH-25.

Også designeren Børge Mogensen, der stadig hitter stort i dag – både for dem, der elsker retro, og dem, der bare elsker godt design – hans stol folkestolen er en af dem, der har været særligt udbredt i de danske hjem. Også den har et flettet sæde, hvilket giver den og andre tilsvarende et særligt udseende.

Sådan fremstilles stole i træ

En snedker kan bl.a. dreje stoleben på en drejebænkDer findes naturligvis flere måder at fremstille træmøbler på. Men der er alligevel nogle ting, der går igen mellem de forskellige processer.

Træ eller limtræ? Billige træmøbler er ofte samlet af limtræ – træ, der er limet sammen af flere stykker og skåret ud i de rigtige størrelse. Der er ikke tale om, at det er savsmuld, der er limet sammen til træ, men større stykker, der er lagt sammen med lim. Træmøbler af massivt træ er både mere holdbare og dyrere.

Drejet, bøjet eller skåret? Når træet er gjort klart til at blive lavet til de stykker, der skal udgøre stolen, skal de formes. Træet kan både drejes, bøjes og skæres ud i form. Typisk vil delene være lavet på forskellige måder. Eksempelvis er en buet ryg lavet ved at en planke er blevet dampet og dernæst bøjet mellem to formdele, som består af massiv metal, der er meget holdbart. Stolens ben kan enten skæres ud med en laserskærer eller sav eller det kan drejes på en drejebænk. Sidstnævnte giver runde ben, men det andet giver ben med lige kanten (der dog kan afrundes ved slibning)

Polster eller fletsæde? Et stolesæde kan laves enten som et massivt træsæde. Ofte vil det dog være polstret eller eventuelt flettet. Flet kan både laves i hånden og på maskine afhængigt af typen. Polstringen kan både være af stof, læder og ruskind samt andre syntetiske materialer. Polstringen spændes som regel over en ramme, der passer ned i stolens skelet, hvorefter det spændes fast.

I Danmark findes der flere møbelfabrikker – eksempelvis kan nævnes Bernstorffminde Møbelfabrik, der blandt andet producerer Kaare Klints kirkestol. Her arbejder uddannede møbelsnedkere med at forme stolene, der er dyre designerstole. Billige stole produceres næsten altid i udlandet.